I golf bruger man et jern, som ofte har et tal mellem 3 og 9. Det bruges til at slå til bolden de lidt kortere slag i forhold til et drive. De bruges dog også til første slag på kortere huller. Et jern har et mindre hoved end en driver, og er tyndere. De fleste har et solidt hoved, men de findes også med hule hoveder. Alt efter hvilket nummer de har, er hovedet vinklet forskelligt, hvor de højere tal har en højere vinkel. Derved slår jern med lave tal længere end med højere tal, mens bolden kommer højere op i luften med de højere jern. Skaftet på køllen bliver også kortere, jo højere tal køllen har.
Hvordan bruger man et jern i golf?
Når du skal bruge et jern i golf, skal du først vælge det rigtige nummer. Det afgør du ud fra den afstand du gerne vil flytte bolden, hvor højt den skal i luften, og hvordan den ligger. Efterhånden som du får trænet mere, bliver du også bedre til at vurdere hvor langt du normalt slår med de enkelte jern.
Kan man bruge et jern på en golfsimulator?
Når du spiller golf på en golfsimulator kan du sagtens bruge alle de forskellige jern. Dit slag vil blive fanget af radaren, og softwaren vil beregne boldens bane, som vises på storskærmen. Derved kan du med det samme se, hvor din bold lander, og fortsætte spillet.
Vil du træne dit spil på en golfsimulator? Book tid allerede i dag!