Banen

Golfclub München Eichenried er en ikonisk bane, kendt som vært for talrige BMW International Open-turneringer på European Tour. Banen ligger nordøst for München og består af tre sløjfer à 9 huller, der kan kombineres til en spændende og udfordrende 18 hullers oplevelse. Med sine flade, brede fairways, strategisk placerede søer og store, hurtige greens kræver banen både præcision og strategi. Foruden de mange bunkere og vandhazarder, byder banen på en visuel flot ramme med gamle trægrupper og varierede huller – fra lange par 3’er til udfordrende par 5’er. Hvert år sætter banen nogle af Europas bedste spillere på prøve og er kendt for at tilbyde både tekniske udfordringer og fair muligheder på samtlige huller. I TrackMan gengives alle detaljer med høj præcision, så du får en realistisk og underholdende simulatoroplevelse uanset om du ønsker at teste dine evner eller blot nyde en virtuel runde på en sand europæisk topbane. Med sit perfekte miks af udfordringer og skønhed er München Eichenried et klart valg for golfere på alle niveauer.

Sådan deltager I

Åben for alle der spiller i Urban Golf. Sponseret af Royal Unibrew. Det kræver et Trackman handicap og 2 spillede runder inden du kan deltage. I skal deltage i et team af 2 spillere. Vi spiller “team scramble” med Trackman handicap i 2 grupper delt ved handicap 5 (gns af begges hcp).

1. Præmie – 200 kroner gavekort til baren

2. Præmie – 150 kroner gavekort til baren

3. Præmie – 100 kroner gavekort til baren

Hvordan deltager man?

For at deltage i turneringen skal du spille på en af vores 8 golfsimulatorer i Valby. Når du har booket en tid, kan du vælge turneringen under hovedmenuen “Tournament” på Trackman. Du spiller derefter som normalt. Det kræver at du er logget ind på banen med dit Trackman-login, og du har et Trackman-handicap med mindst 2 spillede runder.

I kan spille turneringen op til 4 gange, og dit bedste resultat tæller. Turneringen er tilgængelig frem til 31. oktober